Lodning vs Svejsning

Lodning og svejsning er begge metoder som kan benyttes til at forbinde to metaller med hinanden. Processerne har været anvendt siden oldtiden (3.000 B.C) af bl.a. egypterne til fremstilling af våben, værktøj, artefakter, samt dekoration af smykker.

Svejsning

Svejsning er ligeledes en metode til at forbinde to metaller, dog er det selve grundmetallerne man smelter med svejsetråd (samme materiale som grundmetallerne) og som fusionere – svejsning kræver derfor en højere arbejdstemperatur, som starter ved smeltetemperaturen for grundmetallerne, sammenlignet med loddeprocessen. Man vil derfor ikke kunne svejse to materialer sammen med meget forskellige smeltetemperaturer.

Lodning

Lodning er en metode til at forbinde to metaller via et tilsatsmateriale med en lavere smeltetemperatur end metallerne der skal loddes sammen. Tilsatsmaterialet er typisk enten en tinlegering (blødlodning) eller en sølvlegering (hårdlodning). For at få tilsatsmaterialet til at diffundere ind i (binde sig til) grundmetallerne kræver det typisk at man afrenser overfladerne både før og under loddeprocessen (i nogle tilfælde også efterfølgende). Metaloverfladerne kan afrenses mekanisk inden loddeprocessen med f.eks. en stålbørste, hvorefter man kan bruge flux (kemisk afrensningsmiddel) til afrensning af overfladerne under loddeprocessen. Efter loddeprocessen kan det være nødvendigt at fjerne flux-rester med vand, hvis disse er korrosive.